Af alt – er Kærligheden STØRST?

Kærligheden er bare STØRST.

STØRST, meget forskellig, mest vidunderlig, utrolig hård og fantastisk.

Kærlighed er mange ting. Hos mig er det selvfølgelig til min familie, venner, kolleger, klorvand, fest, sport og jeg kunne blive ved.

Dette indlæg skal dedikeres til min mand. Manden, der har sagt ja til mig 2 gange – så mener han det sgu nok . Manden, der har sagt Ja til vi nærmest aldrig er selv, idet jeg på daglig basis har hjælpere ind af døren 2 x dagligt. Og nej. Han er IKKE Perfekt. Det er der skisme INGEN der er. MEN han er Min!

Vi mødte hinanden for 9 år siden. 9 år, der bare er fløjet.

Han er manden, der aldrig faldt på knæ, men som jeg alligevel har sagt ja til 2 gange (rådhus og kirke – det er en anden historie ☺ ). Han er manden, jeg har rejst rundt med. Han er manden, jeg synes er skide irriterende, fordi han ALTID kan finde en fodboldkamp i tv. Han er manden, jeg elsker at feste med og manden jeg har 2 fantastiske børn med.

Manden der accepterer mig til fulde trods mit handicap. Han har valgt MIG for den jeg er og ikke for de “normale” arme, jeg ikke har. Og jeg har valgt ham. Vi er et umage par.

Vi har de samme holdninger til livet, til opdragelse – gudskelov for det , samme drømme – ikke alle, men mange.

Han er far for alle pengene. Han vælger familien fremfor at arbejde 40 timer i ugen. Noget jeg blev ret overrasket over, da ikke mange mænd siger det højt. Han afholdte derfor også længere barsel end de famøse 14 dage, hvilket bare var fantastisk for ham og børnene.

Han er min bedste ven .

Så et lille blogindlæg om kærlighed og kildevand.

De kærligste hilsner herfra

Bine ⚘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *