Frk. Let på Tå 👣


I. K. har taget sit første billede med vores kamera. Det satte tanker i gang. Og JA – jeg har grimme tæer 😀 .

Efter lillepigen tog dette billede, har jeg tænkt meget. Det var jo absolut ikke bevidst hun tog netop dette billede, men det siger utrolig meget om mig.

Mine fødder er mange gange mine “hænder”. Mit værktøj.

Mine arme sidder i en fast position og kan kun arbejde i bordhøjde.

Jeg lever helst barfodet hele året rundt, da de kære fødder tit arbejder som mine arme. Taber jeg mine bilnøgler på p-plads om vinteren, hvor jeg står “smart” i lange støvler, må jeg pænt stå at vente på, at en forbipasserende kommer forbi og vil hjælpe. Jeg er normalt meget positiv af sind, men sådanne episoder driver mig til vanvid. Det er – pardon my French –  P I S S E irriterende at stå der på en p-plads og hænge ud med sig selv. Man ligner jo en kraft idiot. Men er det derimod om sommeren, tager jeg nøglerne mellem tæerne og kaster dem ind på sædet. Og så kan man pludselig nå en is-kaffe på en café i stedet. Det skal dog lige siges, at jeg elsker vinter og de fede støvler, man kan købe. MEN det er ikke den praktiske sans, der her taler, hihi.

Man lærer hele livet og det gør man også omkring sin egen krop. Jeg tillærte mig i en tidlig alder div. tricks enten ved selv at prøve sig frem eller ved mødet med andre, der enten ikke kunne bruge armene eller slet ikke havde nogen. Jeg lærer stadig. Pt er der jo en del ting i forbindelse med forældre-rollen og den alder børnene de nu er. Og det er jo nyt for mit vedkommende.

Så skal jeg fx samle noget op, lægge neglelak på tæerne, bladre i en bog, når børnene og jeg sidder på gulvet og læser, ja, så bruger jeg mine fødder.

Ellers bliver munden brugt til andet end at snakke. Jeg laver mad med munden. Rører fx rundt i gryden med en grydeske i munden, da jeg har flest kræfter der. Hælder vand fra pasta med kasserollen i munden, løfter ting og Ja løftede børnene, da de var små. Måtte dog holde op med at løfte dem, da de vejede 13 kg. Der brokkede nakken sig lidt.

MEN jeg kunne blive ved………………

Så det er min hverdag, hvor hele kroppen bruges.

3 tanker om “Frk. Let på Tå 👣”

  1. Hvor er det imponerende så meget du har lært dig selv at bruge resten af kroppen frem for armene. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle stille op uden at kunne bruge mine arme bare en enkelt dag. Så kæmpe stor respekt for dig – du er sej 🙏🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *