Midt i Den Søde Juletid

Midt i Den Søde Juletid

26. december 2018 2 Af By Bine

Her midt i andesteg, gaveræs og julefrokoster er det tid til et lille blogindlæg omkring vores forberedelse til juleaften.

Julen er på sit højeste og herhjemme har vi jo juletravlhed som i alle andre familier.

Juleaftens dag herhjemme er dog + 1. Dvs., jeg har hjælper. De er jo ansat og de kommer også den 24. December, 25. December, 26. December, 31 december og 1. Januar. I vores familie helt almindeligt.

Jeg har i alle år, heldigvis, haft nem ved at få de vagter dækket ind. Det kan sikkert være svært for nogen at få div. højtider dækket ind.

Selv om de er hjælpere, så kender man dem jo efterhånden så godt, og dagene bliver hyggelige med julekonfekt, kaffe og måske en bailey – det er vigtigt med god personalepleje 🙂 . Juleaftens dag i år blev dækket af 2 hjælpere, der var der et par timer hver. En formiddag og en eftermiddag.

En dag som denne, hvor vi skulle holde jul hjemme, er hjælperens job, som alle andre dage, at være mine hænder. De arbejder sammen med min bedre halvdel, vi er jo to voksne i husstanden.

Så inden hjælperen kom ind af døren havde jeg lavet en dagsorden for, hvad jeg skulle nå sammen med hende. Bl.a. dække bord, skrælle kartofler, lave rødkålssalat, tøj klar til børnene – jeg finder altid det, jeg selv kan nå og resten hjælper de så med samt smide mig i bad.

Rødkålssalat m. appelsin, rosin, valnød, agurk, gulerod og baldamico

Min mand ordnede så resten (vi går ind for ligestilling herhjemme) – ris a’la mande, anden klar og i ovnen, badede 2 børn, ryddede huset op – næsten 😂😂😂 (vores standarder er ikke ens 🙈). Men på den måde blev alt klar til juleaften og julefreden kunne sænke sig i vores lille hjem sammen med mormor og morfar.

På trods af, at det er mega hyggeligt, så er det jo også bare et job for hjælperen. Og selvom det er hyggeligt, så er vi også ret effektive. 2 ting – hygge og effektivitet – der sagtens kan gå hånd i hånd.

Gran i håret og Glædelig Jul 💞