At Rejse er at Leve,  Australien,  Ærlighed,  Blog,  BloggerLife,  Børn,  familie,  Family,  Handicap ingen hindring

Australien #5

Planlagte Udflugter

Hej med jer!

Vores tur er så godt som planlagt og jeg har jo lovet at skrive lidt om vores kommende udflugter og ideer på vores rejse.

Vi glæder os meget til at komme afsted. MEN for mit vedkommende er jeg også begyndt at blive nervøs. En skøn kollega sagde, det nok var rejsefeber og at vi får den mest fantastiske tur og at vi bare skal slappe af og nyde det. 1000 tak, SG.

Melbourne

Melbourne skulle være et mad-mekka. Så vi glæder os afsindig meget til bare at spise.

Desuden tager vi derfra til Phillip Island 130 km sydøst for Melbourne for at se Sanctuary Wildlife Conservation Park.  Her kommer flere  hundrede dværgpingviner tilbage  fra  havet  og  vralter til deres huler ved aftenstid.

Sydney

Jeg glæder mig specielt meget til at gense Sydney. Jeg glæder mig til at gense det Paralymiske Stadion. Til at svømme på bane 3 og 5 i Sydney Olympic Park Aquatic Centre, som for knap 20 år siden.

Peter vil bridgewalke på Sydney Harbour Bridge. Vi vil se Sydney fra havnesiden.

Sydney generelt.

Desuden vil vi gerne ud at se pukkelhvaler, hvis vi kan nå det. De drager videre i november. Vi X fingre for, vi når det.

Sydneys gamle bydel The Rocks skal opleves. Og selvfølgelig skal vi en tur ud til Blue Mountain National Park.

Uluru og Alice Springs

Vi rejser ind til midten af Australien. Her skal vi bl.a. se Ayers Rock og Alice Springs. I Alice Springs vil jeg SÅ gerne se, om jeg kan finde en af de skoler, hvor det hele foregår over walkie talkie. Vi må se…………………..

Desuden vil vi besøge The Kangoroo Sanctuary.

Brisbane

Vi er kun 3 dage i Brisbane. Her skal vi ud til Lone Pine Koala Sanctuary. Her sejler vi ud Brisbane floden. En fantastisk oplevelse, jeg selv var på i 2000. Glæder mig til vi som familie skal opleve det sammen.

Her vil vi ellers opleve byen. Måske kører op til Australian Zoo på vej videre op langs østkysten og videre til Cairns, hvor vi rejser hjem fra.

Noosa

Vi kører fra Brisbane til Noosa. Her er vi kun en overnatning, så jeg er sikker på, at når vi når frem kalder stranden.

Hervey Bay

Efter Noosa kører vi videre til Hervey Bay. Her overnatter vi en nat og så endnu en nat efter Fraser Islands.

Fraser Island

Vi er SÅ heldige at komme til at opleve en stor del af øen på en heldagstur med 4hjulstrækker og guide.

Airlie Beach

Efter en hurtig overnatning i Rockhampton tager vi videre til Airlie Beach. Her er det meningen, at vi tager en bådtur ud og snorkler ved Great Barrier Reef.

Så er vi ved at nå til vejs ende på vores forhåbentlige kommende fantastiske tur.

Cairns

De sidste dages bruges i lidt luksus i 2 forskellige områder omring Cairns. Vi vile bruge de sidste dage på sol, strand og shopping samt fordøje alle indtryk inden turen går tilbage til det kolde Danmark.

———————————————————————–

Det var lidt om de steder vi vil se og besøge. I kan undervejs følge med her på hjemmesiden. Ellers også her : https://www.instagram.com/bybinedk_globetrotter https://www.facebook.com/bineamc/

Tak fordi Du læste med så langt

De kærligste hilsner fra

ByBine

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *