{Godt Nytår}

På årets sidste dag skal der selvfølgelig også lyde et Godt Nytår herfra.

For mig startede 2019 med stress og jag rent jobmæssigt. Men med 2 udlandsrejser i sigte. Først med vores dejlige venner og senere på året selv, så havde jeg andet godt at se frem til.

Sommeren kom og vi nød den i Danmark til fulde sammen med familie og venner. Et nyt arbejdsår startede og jeg arbejder nu fuldt ud som læsevejleder og ressource-lærer. Kan kun sige: JEG ELSKER DET! At få lov til at bruge min uddannelse som læsevejleder fuldt ud, er jo bare fantastisk.

Vores rejse til Australien har været det ultimative i år. UDEN TVIVL. Selvfølgelig i forhold til at blive Rig på oplevelser. Men det BEDSTE og det vigtigste er sgu, at vi er blevet rige på hinanden. Og vi har især kunnet mærke det her efter, vi er kommet hjem. I fem uger har vi været vant til at sove sammen på samme værelse. Og helt ærligt det har været svært for os alle at vænne os til de danske standarder. Og hvorfor skal vi også det? Så her hjemme er samsovning igen blevet et hit.

2020

2020 er forhåbentlig året, hvor jeg udgiver min børnebog, rejser med familie & venner og hvor jeg igen kommer ud at holde foredrag for folk og foreninger, hvor jeg kan hjælpe folk med hjælp fra i mit Positive Mindset, fortælle om mangfoldighed samt fortælle om vores hverdag på godt og ondt. Hvad vi gør, for at få den hverdag, som vi nu engang gerne vil have…… På trods af mit fysiske handicap.

Med dette vil jeg gerne ønske alle jer

Et Rigtig Godt Nytår!

Jeg håber I får en skøn aften med jeres kære, om det så er familie eller venner. Og pas nu rigtig godt på jer selv i forbindelse med alt det der fyrværkeri.

De kærligste hilsner

ByBine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*
*

  • Jeg hedder Bente, er 43 år og kvinde med stort K.

    Jeg har oprettet denne lille blog om bl.a. livet som mor med handicap, arbejde, venner og familie.

    Mit formål med bloggen er, at give folk et indblik i de tanker jeg har omkring mit liv med et fysisk handicap. Hvor ualmindelig almindelig vores hverdag kan være, dog med et tvist :). Nyd læsningen – og smid gerne en kommentar.

  • Kategorier