Stille Tanker

Der står allerede 3. januar i kalenderen. Det er fredag og jeg har fri om fredagen. Det er nu da egentlig meget rart (på godt jysk). Der står også 2020 på kalenderen. Det er 20 år siden jeg brækkede armen nytårsaften. Det er 20 år siden i år at jeg sammen med andre mega fantastiske mennesker deltog i De Paralympiske Lege i Sydney. En fantastisk tid. MEN 20 ÅR SIDEN, hvor er jeg efterhånden gammel og tiden er fløjet afsted….. Hvad skal 2020 bringe mig?

Vores 2 mdr. orlov er ovre og det er jeg slet ikke klar til. Jeg er slet ikke klar til at give slip på det sammenhold og nærhed vi som familie har fundet på vores tur til Australien. Og jeg ved godt det ikke forsvinder, men jeg gider bare ikke tilbage i det rotteræs og den daglige trummerum som vi lever i, hvilket har givet sig til udtryk i frustrationer, tristhed og at jeg simpelthen har været en KOST.

Men sådan er livet. Back to work. Back to Everyday Life.

Selvfølgelig er der også meget godt med at komme tilbage til Danmark Hold op hvor har vi savnet familie, venner og børnene har ikke mindst savnet deres kammerater i børnehaven og vores kære hund Herman og vores dejlige kat Aslan.

2020

For at være helt ærlig, så er jeg så træt af at tænke på andre frem for mig selv. Jeg har alle dage sat mig selv til side og det er jeg efterhånden mega træt af. Men mit handicap gør at mulighederne er begrænset. Jeg kan ikke bare gøre, som jeg har lyst til altid. Og den kamel er bare svær at sluge, for at være helt ærlig.
Jeg er 43 år og må da for fanden snart lære det. Smiler.

Det jeg rigtig gerne vil i 2020 udover at være familie er at få udgivet DEN børnebog, at komme ud og holde foredrag igen, at komme til at have med handicapidrætten at gøre igen, etc.

Aboriginernes tegn for FAMILIE!

Tilbageblik

2019 var for os herhjemme et fantastisk år. Nærhed, familie, minder, oplevelser for livet er nogle af de fantastiske ting, vi tager med videre ❤. Nå, det var lidt tanker herfra. Ikke et decideret nytårsforsæt, for det giver jeg ikke en skid for. Nej mere et los i røven til sig selv om at komme i gang at lade være med at have ondt af sig selv.

Godt Nytår

Knus herfra

ByBine 💕

PS. Undskyld min ærlige tone.

7 thoughts on “Stille Tanker”

  1. Sikke oplevese i må haft.
    Håber 2020 bliver et år hvor du får udgive og nået de mål du måtte have.
    Dejligt følge din blog.
    Jeg selv handicappede (med muskelsvind en sjælden art). Så kender til alt det med man ikke altid kan det man grene vil 🙏💜

  2. Heller ingen nytårsforsætter her. De holder ikke hele året alligevel, og når de droppes fyldes man med dårlig samvittighed og nederlag.
    Jeg forstår dine følelser omkring at skulle i sving igen. Det tager et stykke tid, før man kommer op i tempo og hamsterhjulet løber, som det plejer…
    Kram til dig<3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*
*

  • Jeg hedder Bente, er 43 år og kvinde med stort K.

    Jeg har oprettet denne lille blog om bl.a. livet som mor med handicap, arbejde, venner og familie.

    Mit formål med bloggen er, at give folk et indblik i de tanker jeg har omkring mit liv med et fysisk handicap. Hvor ualmindelig almindelig vores hverdag kan være, dog med et tvist :). Nyd læsningen – og smid gerne en kommentar.

  • Kategorier