I Got a Fast Car

Min nye bil

I går var det torsdag og klokken meget tidligt gik turen mod Herning. Her skulle jeg hente min nye bil – Min Bil, Esmaralda – en Ford Kuga. En Ford Kuga der har stået i Herning siden januar pga. Covid_19, En bil der har stået hos Handicare i Herning, fordi den skulle laves om til en invalidebil, så jeg kan køre den. Jeg har været på besøg hos Handicare for at se udviklingen og for at få prøvet kørt min nye bil. I går torsdag var så dagen, hvor jeg kunne hente min bil hjem.

Jeg har i alt haft fire invalidebiler før denne. Og det bedste jeg ved er, at hente min bil sidde selv i bilen og køre hjem. At mærke hvordan bilen arbejder, at lære lyden at kende, at træde på speederen og så bare smile og tænke det her er fandme min frihed.

Med min bil kan jeg alt jeg kan komme derhen, hvor jeg vil og jeg skal ikke spørge nogen om lov til at komme af sted eller spørge nogen, om de vil kører mig.

Det er MIN bil og det er mig der bestemmer.

Nu er jeg jo datter af en gammel Falck mekaniker og Da jeg var barn brugte min far og mig meget tid på at se på biler punktum.dk forsædet ved siden af min far og at han så kunne fortælle de mest fantastiske historier på vores køretur rundt i landet for at se på biler. At jeg i nogle gange har hørt de samme historier igen og igen gør ingenting for tiden sammen bare ham og mig var fantastisk.

Derfor kan jeg også ærligt sige at jeg har en del benzin i årene. Og jo i mine yngre år var jeg også lidt af en fartdjævel.

Så derfor er min interesse også helt vildt stor, når det gælder ombygning af min invalidebil. Jeg synes, det er det mest fantastiske proces at være med til. Jeg elsker at komme op og se min bil blive til på trods af at den faktisk ligner et eller andet der er koblet til en hjertelungemaskine for overhovedet at kunne holdt i live.

Men det at se en mekaniker, der sørger for at min bil bliver til, at fodstyring virker som den skal, at servostyringen er sænket så meget som den skal og jeg kunne blive ved, er bare det mest fantastiske at være med til. At se disse mekanikere være med til at jeg kan bevare min frihed. Jeg er dem evigt taknemmelig. 

Hvorfor navnet Esmaralda?

Ja, hvorfor navnet Esmaralda? Nu skal i høre….. Tilbage i min seminarietid var vi på et tidspunkt i byen os kære studerende. Jeg tror faktisk vi forfestede hjemme ved mig og da vi skulle i byen, halv tipsy, gik vi forbi min lille fine røde Ford Fiesta og en af mine medstuderende blev enig med sig selv om, at den skulle døbes Agnes. Så det blev den altså. Døbt.

Derefter har alle mine biler haft navne hver anden bil pigenavne og hver anden bil selvfølgelig drengenavne og som i kan gætte er vi nået til et pigenavn. Ha ha ha

 Det var lidt for denne gang .

Kan I have det rigtig godt og rigtig god sommer

2 thoughts on “I Got a Fast Car”

  1. En bil eller cykel for den sags skyld, skal bare have er navn. Det er jo ens følgesvend og frihedsfornemmelse, den skal kunne navngives ❤️

  2. Tillykke med din nye bil. Kan godt forstå du er glad for selv at kunne komme rundt. Sådan havde jeg det også efter jeg i et år måtte undvære en bil og derfor altid måtte låne min fars eller bede andre hente mig. Kh Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*
*

  • Jeg hedder Bente, er 43 år og kvinde med stort K.

    Jeg har oprettet denne lille blog om bl.a. livet som mor med handicap, arbejde, venner og familie.

    Mit formål med bloggen er, at give folk et indblik i de tanker jeg har omkring mit liv med et fysisk handicap. Hvor ualmindelig almindelig vores hverdag kan være, dog med et tvist :). Nyd læsningen – og smid gerne en kommentar.

  • Kategorier