#amcstrong,  All Lives Matters,  AMC,  Arthogryphosisawareness,  Ærlighed,  Børn,  Børn med handicappet forælder,  Corona-tider,  handicap,  Handicap ingen hindring,  Kærlighed,  Mangfoldighed,  Race-running,  Sport

Racerunning med børn

Jeg har været på arbejde i dag på skolen. Hvor er det bare dejligt at se skolen og kollegerne igen.
Da jeg kom hjem var det tid til idræt med mine børn, så vi tog racerunneren/cyklerne alle tre og drønede afsted i stiv modvind 🌬.
Det blev til knap 2 1/2 km på racerunneren og cykler. Vi er lidt seje, synes vi selv. Ha ha ha

Og jeg kan kun sige, som mor til de her to dejlige krudtugler, at jeg er utrolig stolt af dem, at de følger mine dessiner i trafikken. Hvad mere kan man ønske sig end at få lov til sådan en oplevelse med sine børn. En “cykeltur”. Noget jeg aldrig troede, jeg skulle opleve med mine børn.

Jeg kører væsentlig langsommere end Marius, men når han er for langt fremme stopper han af sig selv og venter. Nogle gange har jeg så så meget fart på, at jeg drøner forbi ham i høj hastighed og griner min r** i laser, når han pludselig bliver bagefter og råber “Du snyder” 🤣🤣🤣. Bare rolig det er noget vi gør på cykelstien, bare os 2, når der ikke er andre omkring os.

Ida Kirstine er faktisk lidt lettere at racerunne  med end Marius, men det er fordi vi ligger og kører sammen hastighed plus hun faktisk har været med mig en del gange og ved hvordan jeg gør i trafikken og kender mine dessiner en smule bedre end Marius. Men alt har en start og ved en masse gentagelser, bliver det hele jo bare fantastisk.

Jeg er stolt af mine børn! Jeg er taknemmelig.
Vi ser muligheder fremfor begrænsninger

Man kan hvad man vil!

https://www.instagram.com/bybinedk/

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *